Ventilation & klima
Dårligt indeklima giver ideelle livsvilkår for husstøvmider og danner grobund for råd, skimmelsvampe m.m.
Varmegenvinding
Et varmegenvindingsanlæg er et avanceret ventilationsanlæg. Dette ventilationsanlæg overfører varmeenergien i luften, der suges ud af huset, til den friske, kølige luft, der blæses ind i huset udefra. Samtidig ventileres boligen, så indeklimaet bliver bedre.
Med varmegenvinding sparer man på varmen ved at "genbruge" den allerede eksisterende varme i huset. Er anlægget installeret og reguleret korrekt, opnår du et godt indeklima.
Lider du af astma eller pollenallergi, kan anlægget filtrere pollen og partikler fra luften. Derudover kan luftfugtigheden i boligen holdes lav, og du undgår problemer med husstøvmider og skimmelsvampe.